Tour de elite-universitet

I weekenden var jeg på en actionpacked smuttur til London.

Lørdag formiddag ankommer jeg til Stansted og begynder straks at gå mod den (troede jeg) monopoliserede transportform mod London City: Stansted Express toget. De havde så bare valgt at lukke helt ned netop denne weekend, så jeg blev henvist til et sæt busser, der kostede samme “sølle” 18 pund… Heldigvis ventede jeg med at købe billet og jovist – krejlergenet gav bonus, for der var hele to andre selskaber, der kørte busser, og i begge tilfælde kostede billetten (samme destination og rejsetid) kun det halve. Hurra for konkurrence!

På Liverpool Street Station bliver jeg mødt af Maria (min norske roommate fra Ottawa) og hendes britiske kæreste Stephen. Et herligt gensyn med begge, hvor jeg både fik genopfrisket mine sprogkundskaber og alle de mange Canada-historier. Vi brugte dagen på at ture rundt i Londons mange forskellige områder og nyde metropolstemningen (inkl. alt fra aggressive Gaza-demonstrationer til et besøg i mit mekka – den altid travle Apple Store på Regent Street). Sidstnævnte sted lykkedes det mig i øvrigt at få indkøbt den måske kedeligste genstand i hele butikken – et batteri til min aldrende MacBook. Desuden var vi forbi Marias universitet, som er intet ringere end London School of Economics. Det er opkomlingen indenfor britiske eliteuniversiteter, der ifølge deres studenterblad “The Beaver” (???) fuldt ud er på højde med Cambridge og Oxford, men set udefra virker det lidt for historieløst til at konkurrere med de gamle koryfæer  - LSE har købt sig til de dyreste forskere, men man har ikke traditionerne til at give fuld respekt internationalt (hvem sagde Chelsea?). 

Samme aften gik turen videre til netop Cambridge, hvor Niels-Jakob (som også går under streetnavnet NJ) er i gang med at prøve kræfter med europas vel sagtens strengeste økonomi-master. Og sikke et skift! Pludselig stod jeg midt i et middelalderslot af et universitet. Stedet har eksisteret i imponerende 800 år og er overdådig i al sin pragt og vælde. Søndag havde vi sjældent strålende solskin, så den stod på rundvisning i de mange kroge af universitetet – bl.a. de perfekte græsplaner, som KUN de tilhørende undervisere må betræde. NJ blev således meget betørnet, da han så et par enten meget naive eller rebelske unge, der uden at skamme sig skråede direkte over. Magen til uhørt frækhed!

Indtagelse af føde er et kapitel for sig selv. Man går ind i en spisesal, der uden problemer kan matche den på Harry Potters ‘Hogwarts’, og får serveret maden af op til flere tjenere klædt i jakkesæt og butterfly. Maden indtages på lange, hårde, kolde bænke, så de studerende ikke får lyst til at blive for længe væk fra læsesalen. NoKo blegner i sammenligning. 

Spisesalen – bemærk billedet af kong Edwards, der skuer ud over salen.